Fortrydelsesret
Medlemskaber
Når du tilmelder dig et medlemskab hos Keramikværkstedet Aalborg via e-mail, telefon eller mundtlig aftale, er det forventet, at du påbegynder dit medlemskab som aftalt.
Du har ret til at fortryde dit medlemskab indtil fakturaen er udstedt. Efter fakturaens udstedelse har du stadig 14 dages fortrydelsesret, men der vil blive pålagt et gebyr på 400 kr. ved afmelding. Dette gebyr dækker administrative omkostninger og tabt plads for andre potentielle medlemmer. Ved oprettelse af medlemskab modtager du også en kopi af medlemsbetingelserne, hvor vilkårene for opsigelse er beskrevet. Hvis KERAMIKVÆRKSTEDET ikke har modtaget din fortrydelseserklæring inden 14 dage efter indgåelse af medlemskabet, bortfalder din fortrydelsesret, og opsigelsesreglerne træder i kraft. For at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du sende en klar erklæring via e-mail.
Ved opsigelse af medlemskabet gælder en opsigelsesperiode på nuværende betalingsmåned + en måned. Du har naturligvis din plads helt frem til sidste dag.
EVENTS - Private arrangementer som polterabends, fødselsdage, og lignende
Har du indgået en skriftlig aftale via e-mail med Keramikværkstedet om afholdelse af et privat arrangement, såsom en polterabend, fødselsdag eller teambuilding-workshop, refunderes beløbet ikke efter fakturaen er udstedt. Kunden er ansvarlig for betaling for alle de personer, som workshoppen er booket til. Aflysninger eller sygdom hos enkeltpersoner efter fakturaens udstedelse medfører ingen tilbagebetaling.
Du kan anmode om at ændre datoen for arrangementet, men som udgangspunkt bortfalder retten til at ændre datoen, når aftalen er indgået og fakturaen er udstedt.
Hvis Keramikværkstedet må aflyse et privat planlagt arrangement, vil det fulde beløb blive refunderet.